Filmomtaler

 

 

 

EN FAMILIE        

 

Fredag, den 6. januar 2012

 

Danmark 2011    

 

Instruktør: Pernille Christensen

 

Varighed: 104 min.    

Et stilfærdigt drama om en familie fra det bedre borgerskab i dagens Danmark, hvor patriarken – en velhavende brødproducent – kæmper sin dødskamp. Hans nærmeste er to voksne døtre fra første ægteskab, en yngre kone samt to små børn. De gennemlever alle betydelige konflikter og modstridende følelser, mens de følger hans lange og udmarvende vej mod døden. Faderen har en klar forventning om at den ældste datter, Ditte, overtager bageriet. Ditte sættes derfor i et stort dilemma: skal hun vælge ønskejobbet i New York eller følge faderens ønske om, at hun driver bageriet videre?

Filmen er i sin sårbarhed fin og engagerende, og Jesper Christensen leverer som den døende gamle mand en præstation med megen indlevelse

 

 

TRUE GRIT 

 

Fredag, den 3. februar 2012

 

U.S.A. 2010  

 

Instruktører: Ethan og Joel Coen  

 

Varighed: 111 min.

 

Brødrene Coen har med True Grit skabt deres første western. Den

14-årige handledygtige og rapkæftede Mattie Ross hyrer en sherif til at finde sin fars morder. Sheriffen, Rooster Cogburn, der lader sig engagere, er en selvcentreret, grov særling, der skyder, før han spørger. Og når det passer ham!  Han drager afsted med Texas Rangerén LaBoeuf og affinder sig nødigt med at Mattie Ross vil med på turen.

Filmen rummer adskillige suveræne og dybt vittige øjeblikke mellem det herlige trekløver, hvor de 3 hovedrolleindehavere, Jeff Bridges, Matt Damon og den unge Hailee Steinfld alle spiller deres roller formiddabelt. 

 

 

AWAY FROM  HER

                         

Fredag, den 2. marts 2012

 

Canada  2006

 

Instruktør: Sarah Polley

 

Varighed: 110 min.


Selv om de har været gift i over 50 år, er harmonien og den forløsende humor så præsent, at de kun kan grine af det, da hun igen sætter stegepanden i køleskabet efter opvasken. Eller pludselig ikke kan huske, hvad navnet er på den liflige, røde væske, man kan presse ud af glas og nyde i godt selskab. Men under latteren og de smukke ture på ski over de sneklædte marker lurer angsten. Fiona bliver anbragt på plejehjemmet Meadowland med speciale i Alzheimers. Her har man den regel, at beboerne ikke må have kontakt med deres pårørende i den første, svære måned på hjemmet.

Da den lange ventetid endelig er forbi, og en nervøs Grant dukker op med sin håbefulde buket, kan Fiona tilsyneladende ikke kende ham. Hun synes langt mere interesseret i en anden beboer, Aubrey

Mens ægteparret fjerner sig længere og længere fra hinanden, forstår vi,

at Grant i sin erhvervsaktive tid som universitetslektor gav sin kone grund

til jalousi. I sin fortvivlelse frygter han, at det er det, den stadig elegante

og smukke Fiona nu hævner ved at lade som om, hun ikke kender ham.
På den måde er ”Away From Her” en film, der på en befriende enkel og ukunstlet måde beskæftiger sig med to store mysterier: Alzheimers og kærlighedens. Julie Christie yder en sublim præstation i denne film, der sit emne til trods rummer rørende scener.

 

 

BIUTIFUL      


Fredag, den 30. marts 2012

 

Spanien 2010                     

    

Instruktør: A.G. Inarritu


Varighed: 147 min.                                          

I ”Biutiful” samles handlingen omkring den tidligere narkoman Uxbal,der fægter sig frem fra dag til dag i Barcelonas dystre skyggeverden, hvor illegale indvandrere fra Afrika, Østeuropa og Kina kæmper for at skabe sig en slags tilværelse.
Uxbal er fixer. Han formidler kontakter mellem arbejdsgivere og illegale indvandrere, mellem politi og gadesælgere. Uxbal har desuden fået en særlig gave,-  evnen til at kommunikere med de døde. Så Uxbal formidler kontakter mellem de døde og de efterladt ved begravelser. Men han tager sig betalt for sine tjenester.
Måske derfor rammes Uxbal ekstra hårdt af skæbnen? Oven i sine problemer med myndighederne, sine børn og sin manisk alkoholiserede ekskone får han konstateret terminal prostatakræft.

Biutiful skal ses for Bardems stærke skildring af en døende mands sidste omgang i et Barcelona, som turisterne ikke ser. Men filmen skal også ses som en bekræftelse på en hårdtprøvet fars kærlighed til sine børn. Filmens titel refererer til en scene, hvor Uxbal hjælper sin datter med at stave på engelsk.

 

GENERALFORSAMLING

Fredag, den 27. april 2012.

Her skal vi se den mongolsk-tyske film ”Historien om den grædende kamel”. Indkaldelse udsendes ca. 1. april 2012.

    Tilbage til forsiden